billige fodboldtrøjer er ikke kun et produkt af fanøkonomien, men også et mikrokosmos af den globale arbejdsdeling i tekstilindustrien. Disse forfalskede trøjer, der er prissat til en tredjedel eller endda mindre end prisen på ægte trøjer, sælges via grænseoverskridende e-handel og gadesælgere, der forbinder kontraktproducenter i Sydøstasien, kinesiske leverandører af kemiske fibre og europæiske designsoftwarevirksomheder. En forfalsket trøje, der sælges for $15, kan koste mindre end $4 at producere, en profitmargen, der afspejler den globale fremstillingsindustris værdifordelingsstruktur.

Fra et materialeperspektiv er disse trøjer ofte lavet af polyesterblandinger. Selvom de opretholder grundlæggende åndbarhed, adskiller de sig betydeligt fra ægte trøjer med hensyn til specialiserede teknologier som fugttransport og antimikrobielle behandlinger. Interessant nok tilføjer nogle sydøstasiatiske værksteder endda fluorescerende stoffer for at simulere glansen af ​​high-end trøjer. Denne “visuelle imitation”-teknik afspejler en klog strategi for lavprisproduktion.

Forbrugerpsykologisk forskning viser, at de, der køber billige trøjer, ikke er uvidende om kvalitetsforskellene, men snarere engagerer sig i en “symbolsk forbrugs”-mentalitet. Når en replikatrøjte har en visuel lighed på 80%, er det tilstrækkeligt for mange budgetbevidste fans. Denne forbrugeradfærd er i bund og grund et oprør mod mærkepræmier og en græsrodsreaktion på kommercialiseringen af ​​sport.