siger Lønstrup

80 spillere har kontaktet Helsingør-træner: Klar til at gå ned i løn

FC Helsingør har fået otte nye spillere ind fra andre klubber denne sommer, men det tal kunne have været ti gange så højt. For selv om klubben har et historisk lavt Superliga-budget, mangler den ikke spillere, der gerne vil på kontrakt der.

Cheftræner Christian Lønstrup fortæller, at han bare i juli måned har måttet afvise snesevis af spillere og agenter, der har ringet og skrevet til ham for at afsætte sig selv eller en klient. 

– Det er meget attraktivt at spille i Superligaen. Jeg har inden for den sidste måned fået 80 kontakter fra dygtige spillere, der vil gå ned i løn for at spille for os. De føler sig måske lidt oversete og har ikke brug for pengene og vil gerne vise sig frem. Jeg får også mange henvendelser fra agenter. Agenterne kan jo også se, at hvis de ikke kan placere deres spillere, så ring til Lønstrup. Så kan det være han kan lave et mirakel – igen, siger træneren til nordicbetblog.dk.

I denne første sæson i Superligaen er de fleste ansatte i FC Helsingør stadig på deltidskontrakter. Kun cheftræner Lønstrup og administrerende direktør Janus Kyhl er i klubben på fuld tid. Derudover har fem-syv spillere ifølge Lønstrup fået en fuldtidskontrakt.

For flere af deres vedkommende var det skrevet ind i deres kontrakter, at de skulle gå op til fuld tid, hvis klubben rykkede op. Men selv om Helsingør altså stadig har et overvejende deltidssetup, siger Lønstrup, at han håber på "et billigt fuldtidssetup fra næste sæson", hvis klubben overlever i Superligaen.

Foreløbig er den mission kommet nogenlunde fra land. Holdet har tre point for tre kampe. Næsten udfordring er søndagens hjemmekamp mod FC Midtjylland. Der er kickoff klokken 14.

For detaljerede oplysninger, klik her:
billige fodboldtrøjer

Be the first to comment

Leave a comment

Your email address will not be published.


*