Pokal-optakt: FC Fredericia – Silkeborg IF

Det er en meget stor overraskelse, at FC Fredericia er nået så langt, og nu går 1. divisionsklubben efter at komme hele vejen til finalen i Parken. Jyderne er aktuelt nummer seks i den næstbedste række og kan ikke helt afskrives i topkampen, men det ser mest af alt ud til at blive en sæson, hvor FC Fredericia ikke kommer til at bejle til oprykning og ikke kommer i nærheden af nedrykningsstregen.

Dermed kan Fredericia gå benhårdt efter DBU Pokalen, hvor man altså blot er en sejr fra en historisk finaleplads.

DBU Pokalen er en turnering, som mange hold bruger til at spare nogle af profilerne, men det har ikke været tilfældet med FC Fredericia, der også er blevet belønnet for at have satset på en turnering, der i sin helhed ikke fyrer op under ret mange i fodboldDanmark.

FC Fredericia varmede op til kampen med en 1-0-sejr over Nykøbing FC, men holdet er inde i en svingende periode, hvor man mere eller mindre skiftevis vinder og taber. Jesper Sørensen står i spidsen for FC Fredericia, men han overlader tøjlerne til Jonas Dal efter denne sæson. Mon ikke, at Jonas Dal følger Fredericias pokaleventyr meget tæt.

FC Fredericia har på sin vej til semifinalen slået Esbjerg fB, Romdrup-Klarup GF, AGF, HB Køge og senest AaB ud af turneringen.

Silkeborg IF:
Silkeborg IF skal ud i en hård kamp for at undgå nedrykning i denne sæson, men samtidig er det altså lykkedes Peter Sørensens mandskab at nå hele vejen til semifinalen i DBU Pokalen, og her står holdet som favoritter til at nå finalen.

SIF vandt pokalturneringen i 2001 med en 4-1-sejr over AB, og siden har Silkeborg ikke været i nærheden af finalen. Det vil med andre ord være en stor bedrift for klubben fra Søhøjlandet, hvis de her 17 år senere igen står i Parken til en finale.

De rødblusede fik 0-0 med fra Helsingør søndag eftermiddag i en generalprøve, som klubben formentlig ikke kunne bruge til ret meget. Den knoldede bane i Helsingør ødelagde meget for de to hold, og SIF sparede da også en del profiler i kampen. Forhåbentlig bliver det mere interessant mod FC Fredericia onsdag aften.

Silkeborg IF må undvære Mikkel Cramer og Alex, mens Brøndby-lejesvenden Gregor Sikosek er tvivlsom.

Silkeborg IF har på vejen til semifinalen ekspederet Kjellerup, HIK, Lyngby og Randers FC ud af turneringen.

Velkommen til at følge vores blog for at modtage flere nyheder om fodboldtøj til børn.

Be the first to comment

Leave a comment

Your email address will not be published.


*