FC Helsingør-træner: Vi er godt med

Christian Lønstrup var en ærgerlig træner efter 2-0 nederlaget til OB på hjemmebane.

Selvom det blev til et 2-0 nederlag til OB, så er FC Helsingør-træner, Christian Lønstrup, tilfreds med sine spilleres indsats, omend han anerkender, at hans mandskab skal være skarpere på det her niveau.

– Spillemæssigt er vi OK med. Vi har givet nogle dumme mål væk, og på det her niveau, hvis man bare giver en lillefinger, så taber man, og det skal vi lære lidt af, siger han til TV3 Sport.

Selvom der har været gode momenter i de første to Superligakampe, så har resultaterne været nådesløse, siger cheftræneren.

– Jeg synes, at der var mange gode momenter, men nu har vi spillet to kampe, og vi har scoret et mål og tabt to kampe, så nu er vi ligesom igang, og vi kan godt lide udfordringer, og det bliver en stor udfordring i år.

FC Helsingør-angriberen, Andre Riel, som kom frem til en række chancer er enige i cheftrænerens analyse, og ærgrer sig over kampens udfald.

– Jeg synes, vi bliver straffet på de mindste fejl, men sådan er det på det her niveau. Selvfølgelig er jeg skuffet over at vi taber, men jeg synes også, at der er nogle ting, som vi kan tage med.

Han nævner spillet på banen, som frem mod den sidste tredjedel fungerer fint, men afslutningerne skal være skarpere, siger han.

– Jeg synes vi spiller en god omgang fodbold, og kommer frem til en del chancer i starten, men ikke noget, som bliver helt farligt. Vi lærer fra hver kamp.

Tæt på 4.000 tilskuere var mødt op på Helsingør Stadion, og det ærgrer angriberen ikke at kunne betale de mange fremmødte tilbage med en sejr.

– Jeg er ked af, at vi ikke kan give dem mere, det fortjener de, når der kommer så mange mennesker, men det er jeg sikker på, at vi kan give dem i nogle af de andre kampe.

Næste gang FC Helsingør får muligheden for at give fansne en hjemmebanesejr bliver d. 6. august, hvor FC Midtjylland kommer på besøg.

For detaljerede oplysninger, klik her: billige fodboldtrøjer

Be the first to comment

Leave a comment

Your email address will not be published.


*