Bedst og værst: Aaquist kampens bedste

SønderjyskE:
Hjemmeholdet mistede det momentum, som de havde i kampens første tyve minutter. Her var det særligt den tidligere FCN-back Roman Rodrigues, der voldte Helsingør store problemer. SønderjyskE’s største muligheder kom da også fra deres højre side. Rodrigues havde i øvrigt stor ære af føringsmålet, som han lagde op til med et flot fladt indlæg.

Helsingør:
Her var der ingen tvivl. Helsingør-angriberen Mads Aaquist var her, der og alle vegne. Han sugede bolden til sig, og selv da Helsingør var bagud i kampens indledning, påtog angriberen sig alt ansvar. Han kronede sin kamp med de to mål, der endte med at give Helsingør deres første Superliga-sejr nogensinde.

Kampens værste:
Mange af Helsingørs muligheder samt det udlignende mål kom fra højrekanten, hvor SønderjyskEs tidligere landsholdspiller Simon Poulsen slet ikke formåede at træde i karakter. Flere gange blev venstrebacken løbet over ende. Taget hans mangeårige erfaring i betragtning kunne man godt savne, at den 32-årige forsvarsspiller trådte lidt mere i karakter. I stedet gjorde han sig mest bemærket, da han brokkede sig til et gult kort.

Kampens detalje:
Efter en kamp med mange flotte Helsingør-kombinationer, går prisen alligevel til det omskiftelige danske sommervejr, der viste sig fra sin bedste side denne fredag aften. Solen skinnede, og det er ikke til at sige, om det var det, der havde lokket de godt 5.000 tilskuere til Superliga-fodbold på Sydbank Bank. De mange fremmødte fik fuldt valuta med en underholdende fodboldkamp, der bød på tre mål og et brændt straffespark.

For detaljerede oplysninger, klik her: billige fodboldtrøjer

Be the first to comment

Leave a comment

Your email address will not be published.


*