Arsenal scorede tre på fire minutter i storsejr over Lössl og Zanka

Oprykkerne fra Huddersfield har tidligere på sæsonen drillet Manchester United i Premier League, og i weekenden måtte Manchester City også kæmpe for at slå Mathias “Zanka” Jørgensen, Jonas Lössl og co.

Onsdag leverede de dog ingen overraskelse på Emirates, da de besøgte Arsenal.

Franske Alexandre Lacazette grundlagde sejren efter bare tre minutter, da han blev spillet fri med en fremragende hælaflevering fra Aaron Ramsey og sikkert placerede bolden i nettet bag Jonas Lössl.

Herfra havde Arsenal svært ved at fordoble føringen, og efter en times spil havde indskiftede Olivier Giroud et forsøg på stolpen.

Med 22 minutter igen kan man så roligt sige, at Arsenal fik hul på bylden. Olivier Giroud fandt denne gang vejen til målet, da han scorede på et fladt indlæg fra Mesut Özil, og kun to minutter senere scorede Alexis Sanchez så til 3-0.

Arsenal var dog ikke færdige med at gå målamok. Kun fire minutter efter Girouds scoring til 2-0 blev det også 4-0, da Mesut Özil selv scorede for “The Gunners”.

Med to minutter igen satte Giroud et sidste søm i kisten med sin scoring til 5-0, der også blev kampens resultat.

For detaljerede oplysninger, klik her: Fodboldtøj til Børn

Be the first to comment

Leave a comment

Your email address will not be published.


*